Svanekes gamle købmandsgård, Søllingsgaard, er en af byens oprindelige bygninger: En firelænget bindingsværksejendom på Svaneke Torv – et centrum for handelslivet igennem de seneste århundreder.
Svanekes gamle købmandsgård
I løbet af årene er den gamle købmandsgård, ligesom den øvrige købstad, blevet nænsomt vedligeholdt efter gamle byggetraditioner. Man hensættes derfor til tiden før det sidste århundredeskifte. Men der er stadig et driftigt handelsliv i købmandsgårdens gamle bygninger.
I østlængen mod havet er på første sal indrettet tre ferielejligheder og i Nordlængen mod Torvet ligger lejlighed 4 og lejlighed nr. 5 i sydlængen. Alle lejlighederne har adgang til en hyggelig fælleshave med overdækket terrasse og grill og overdækket terrasse i gården.
Der er to minutters gang til Svanekes hyggelige havnemiljø og fem minutters gang til klippekysten og stranden, hvor man kan nyde solen eller tage dagens forfriskende dukkert i Østersøen.
Svaneke summer af liv om sommeren. Med et herligt restaurationsliv, og rige muligheder for at gå på opdagelse hos byens mange kunsthåndværkere, atelier´er og antikvitetsforretninger, behøver man ikke at kede sig. Svaneke byder også på gode musikalske oplevelser på flere af byens beværtninger.
Historien om købmandsgården i Svaneke
På denne side vil jeg fortælle om gårdens oprindelse og hvordan den hænger sammen med min familie. Søllingsgård hed tidligere Holstegården som er min mors ungpige efternavn. Jeg er sjette generation her på gården, der har været i familiens eje mere end 175 år.
Brændevinseksport og sørøveri
Den første købmand i slægten var Jeppe Holst, som levede fra 1775 til 1827. Han var en meget driftig mand, som bl.a. tog initiativ til udbygning af Svaneke havn, så større skibe kunne lægge til i havnen. Det var nødvendigt for at få gang i fiskeriet og handlen, idet mange varer blev transporteret med skib dengang. Jeppe Holst havde også anparter i handelsskibe, bl.a. for at kunne eksportere brændevin til Sverige. Brændevinsproduktionen var nemlig givet fri på Bornholm i modsætning til resten af riget, så der var en vældig produktion herovre. Hans skibe havde så især tjære og tømmer med retur fra Sverige. Skibene blev dog ikke kun brugt til fredelig transport af varer.
Under Englandskrigen i 1807-14 var Jeppe Holst med i et interessentselskab, der havde kaperbrev, så de kunne ombringe engelske skibe – altså en form for lovlig sørøveri! Det første skib, en kaperjagt ved navn ”Den virksomme Svane”, var udstyret med to kanoner, ligesom mandskabet var bevæbnet med pistoler, geværer og sabler. Det har sikker været ganske drabeligt, og det lykkedes faktisk også at erobre adskillige engelske handelsskibe, hvilket var en særdeles god forretning.
Jeppe Holst ejede og drev sine forretninger fra den gård ved havnen, som i dag hedder Siemsens Gård. Kunderne var både byens folk og bønderne fra omegnen, som var nødt til at handle i byen, da det kun var tilladt at have købmandsforretninger i købstæderne eller i en afstand på mindst 10 km herfra. Han ejede flere ejendomme, bl.a. denne her gård.
Samtidig med at være købmand og skibsreder ejede han også jord, hvor han drev landbrug. Efter Jeppe Holsts død drev hans enke forretningen videre sammen med sønnen Ole Nicolai Holst. Ole Nicolai fik næringsbrev som købmand i 1836 og startede egen købmandsforretning her på gården, som han havde overtaget fra sin mor. Hans butik lå der hvor Svaneke Købmandshandel nu ligger. Senere fyldte den hele vestlængen. Moderen blev på gården ved havnen, og var i mellemtiden blevet gift med Johan Chr.Pingel Siemsen, som havde været huslærer for hendes yngste søn. Derfra stammer navnet Siemsens Gård.
Købmandsgården
En købmandsgård var meget mere end blot en butik. Der blev handlet med praktisk talt alt. Ud over kolonialvarer, gjaldt det fx tømmer, søm og skruer, tøj, brændsel, korn og foderstoffer, krudt, kakkelovne, køkkengrej og brændevin. Og betalingen faldt ikke nødvendigvis ikke i rede penge – mange af bønderne betalte i naturalier, fx korn og huder. Endnu i dag kan man finde sømhuller efter huderne, som blev sømmet op på træporten i gårdens nordre længe. Det krævede masser af plads at have så mange varer på lager. Men gården kunne ikke rumme alle disse varer, så bygningerne på begge sider af brænderigænget hørte også til købmandsgården. Det drejede sig om Svaneke torv 1, pakhuset, glasværkstedet og tømmerladen. Desuden var der en stor lade på det område, der i dag er parkeringsplads mellem gården og tømmerladen. Der blev opbevaret korn på lofterne i de forskellige bygninger. For at lette transporten var der bygget overdækkede gangbroer henover brænderigænget fra gården til torvet nr. 1, fra denne bygning til pakhuset og fra pakhuset til gården!
I dag er pakhuset solgt fra, mens de resterende bygninger stadig er i slægtens eje.
Ud over plads krævede forretningen også masser af folk. Der var to kommiser, to kontordamer, to frøkner i manufakturafdelingen og to lærlinge i butikken, en kokkepige og en stuepige i privaten plus et par gårdskarle til at tage sig af forefaldende arbejde. Hertil kommer naturligvis familien selv. Og arbejdsdagene var lange – butikken havde åbent fra 6 morgen til 21 aften – alle ugens syv dage! Der var en vældig leben på gården, især om lørdagen, hvor bønderne kom til købstaden for at handle. De kom kørende i hestevogne, ofte læsset med korn og huder, som skulle bruges som betaling for de varer, de skulle have med hjem.
Inde i gården blev vognene parkeret på rad og række foran beboelseslængen, hvorefter hestene blev spændt fra, vandet ved vandposten og derefter opstaldet i hestestalden, som lå i den nederste del af den nordre længe. Der var plads til 15-20 heste.
Nordens største valnøddetræ
I mange år var haven domineret at et kæmpe valnøddetræ, som stod ud mod postgade. Det var plantet først i 1700-tallet, og stod i over 250 år indtil 1963, hvor det endelig måtte fældes, fordi det var ødelagt af frosten. I dag gror der en aflægger af træet i haven, men det er kun en afglans af modertræet. Faktisk var valnøddetræet så stort, at det af nogle blev anset for Nordens største. Da det blev fældet, havde stammen en diameter på 205 cm og en omkreds på 5,7 meter. I haven er desuden et stort, gammelt morbærtræ og på gårdspladsen et figentræ.
Kaffe til hele øen
Min morfar, Peter Berg Holst, startede et kaffebrænderi, som fik så stor succes, at han i mange år leverede kaffe til det meste af østbornholm. Kaffebønnerne blev importeret rå i de forskellige sorter som Santos, Colombia, Java osv. Kafferisteren kunne riste ca. 20 kg kaffebønner ad gangen. De enkelte sorter blev ristet hver for sig, renset for sten, metalrester mv., og efterfølgende blandet, hvorefter de var klar til kaffemøllerne i butikken. Produktionen af kaffe fortsatte op i 50`erne, hvor det ikke længere kunne betale sig at producere kaffe på så små maskiner. Kafferisteren står nu på teknisk museum i Allinge.
Fra købmandsgård til ferielejligheder
Mine forældre, Finn og Sigrid Sølling overtog gården og forretningen i 1947. Da var pakhuset solgt fra, ligesom flere af de øvrige bygninger og lokaler var udlejet til andre butikker. Efter nogle år stod det imidlertid klart, at det ikke var rentabelt at drive forretningen videre. De nedlagde derfor butikken og købmandshandlen i 1971. I en del af det tidligere butikslokale indrettede de bodegaen, som de selv drev i de første år.
Jeg overtog gården i 1998.
Lejlighedernes historie
Lejlighed nr. 1 var oprindelig kommisværelse (Dengang var det almindeligt, at de ansatte boede på gården), nr. 2 blev brugt til at tørre brædder, idet man gjorde brug af varmen fra kaffebrænderiet nedenunder, mens nr. 3 og 4 tidligere var del af kornloftet. Værelserne i østre gavl var oprindelig pigeværelser. Meget af gårdens historie kan stadig ses, hvis man har øje for det.
I er meget velkomne til at spørge, hvis denne korte introduktion har givet lyst til at få mere at vide.
Med venlig hilsen
Mette Sølling